Site logo

En fortæller er født!
Denne spontane bemærkning kom fra en kvinde, da jeg havde fortalt en grønlandsk myte. Bare med munden og helt uden bog, som mine børnebørn udtrykker det. Det var i 1990. Jeg stod ved en korsvej i mit liv, var 42 år og lige kommet hjem efter fem års arbejde som bibliotekar i Grønland. Et kursus med titlen "Magiske masker" på Krogerup Højskole kom til at vende op og ned på mit liv.
Jeg valgte at satse på levende mundtlig fortælling. Det er det bedste, jeg har gjort udover at føde to børn! Jeg har et mangfoldigt repertoire, som hele tiden fornyes og kan tilpasses ethvert tema og enhver situation. For mennesker i alle aldre.

LYT til en fortælling - og du SER med ørerne!

Adskillige bogudgivelser er det også blevet til, deraf to prisbelønnede.
Min seneste bog er "Slangerne i skabet" - en erindringsfortælling. Trykt bog i 2023, lydbog i 2024 med forfatteren som fortæller.
Uddrag:
"En mors uopmærksomhed. En lille drengs greb om en flaske med natronlud. Et skadet barn, en mors skyld, en families skam. Slanger i skabet gennem et helt liv."
Den lille dreng var min far tilbage i 1922 ...
Det er en personlig fortælling om fortielse og uforsonlighed. Men også en munter beretning om et internationalt erhvervseventyr i 1970'erne og en ukuelig vilje til liv.
På sin vis kan man sige, at jeg har været 75 år om at skrive bogen!

Udgivelser

Har udgivet mere end 10 titler

Jeg kan bookes til

Mundtlig fortællekunst uden brug af hjælpemidler. Foredrag, kursus i historiefortælling. Kommer over hele Danmark!

Jeg kan også inviteres som 'Forfatter i Stuen':

'Forfatter i Stuen'

‘FORFATTER I STUEN’ - Forfatterens info og vilkår

Genre:
Erindringslitteratur. Om glæde, smerte og det etiske dilemma i at fortælle sit liv - at hente fra "hovedstolen". Max. 12 personer i Storkøbenhavn.

Medlem af

NewPub, Dansk Forfatterforening

Forlag forfatteren har udgivet på

Høst&Søn, Klematis, Det danske Bibelselskab, Turbine, Dorte Futtrup Forlag

Titler

"Slangerne i skabet" - En erindringsfortælling
"Under askeskyen" - En nutidig Dekameron
"Hullet i himlen" - Graphic Novel ill. af Lilian Brøgger
"Snotnæsen" - Billedbog ill. af Kamilla Wichmann
"Management by Bible. Ledetråde til ledelse" - i samarbejde med John Rydahl
"Regnar Lodbrog og Kraka" og "Thora og Regnar Lodbrog" - Billedbøger ill. af Ursula Seeberg

"Levende lydfortælling" - en lydserie på 15 episoder

Kontaktinfo er til:

Forfatteren

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.