Bitina er ikke som de andre bier. Hun er højdeskræk og tør knap forlade sit hule humlebo. Tænk, hvis hun prøvede at flyve, og så faldt ned og døde! Heldigvis giver hendes to bedste veninder Bitten og Biate ikke så let op,
og sammen sætter de sig for at få Bitina gjort flyveklar.
“Humlebien, der ikke turde flyve – og andre dyrevenner” er fem fantastiske fortællinger af Preben Steen. I hver fortælling møder man et dyr, der er udfordret på den ene eller anden måde. Glæd dig til at læse om Einur, græshoppen med det alt for korte ben, edderkoppen Esben, der slet ikke kan stoppe med at spise, Karla, den usikre cirkuselefant, dovendyret Lars, der ikke kan sidde stille, og alle deres venner.
Preben Steen er 41 år, forfatter og født med muskelsvind. Han er bl.a. kendt for sine børnebøger om Tosse-Tino; en 10-årig fyr der, ligesom Preben selv, sidder i kørestol. “Humlebien, der ikke turde flyve – og andre dyrevenner” er Preben Steens fjerde udgivelse på forlaget DreamLitt med to yderligere på vej inden sommeren 2024. Tematikken i Prebens værker centrerer ofte omkring handicap og barrierer – fordi det rør ham, og fordi den slags titler stort set
ikke fandtes, da han selv var barn og elskede at læse.