Udgivelser
Har udgivet 4-9 titler
Jeg er kulturhistorisk forfatter med udspring i den personlige fortælling.
Jeg udgiver bøger af høj kvalitet på eget forlag, der er opkaldt efter vores gamle klitgård ved Vestkysten, Klithedegården.
Jeg skriver almindelige menneskers historie - og giver den videre til almindelige mennesker.
For almindelige mennesker er nu dem, der fylder mest i historien - og det behøver ikke at være kedeligt!
Jeg har en svaghed for det visuelle, så udover at beskrive historien malende og trække genkendelige detaljer frem, benytter jeg også gerne fotos, som forstærkende dokumentation.
Mit sidste værk var et sidespring til børnenes univers, "Skovnissernes juletid", baseret på fotos af en corona aktivitet, nissescenarier, som hele vores familie skabte i skoven, hvor vi bor.
Udover mine egne værker har jeg skrevet sange, musicals og historiske bestillingsværker.... for musikken har fyldt hele mit liv, og jeg er stadig aktiv klassisk sanger, med afstikkere ind i jazz´ens verden.
Udover at være uddannet klassisk sanger, har jeg en master i museologi og formidling og er tidl. museumsleder af Sallingsund- og Omegns Museum i Glyngøre.
Har udgivet 4-9 titler
Jeg skriver gerne på bestilling, erindringer, kulturhistorie og drama/teater eller musikteater med udspring i kulturhistorien.
I min verden afføder dét, at skrive en bog også et foredrag.
Foruden et foredrag for hver af mine udgivelser, formidler jeg også Kaj Munks liv og filosofi.
Jeg er en garvet og hyppigt benyttet foredragsholder, og alle mine foredrag ledsages af et rigt billedmateriale.
...og jeg giver naturligvis stadig koncerter -både klassiske med pianist og swingende glad jazz med en trio.
NewPub
Fra Vestkysten til Østfronten - Billeder af en forført generation (også på tysk)
Naver - Med håndværkerne på valsen
Post Traumatisk Sarajevo Disorder - Dagbog fra Sarajevo
Datter af en havnearbejder - Født i går på tærsklen til i dag
Skovnissernes juletid
Forfatteren