Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
Forfatter, foredragsholder, debattør og multipassioneret fagnørd, der hjælper fagprofessionelle med at arbejde empowerment orienteret med det værdige møde i praksis.
Siden 2007 har jeg været en del af maskinrummet i beskæftigelsesindsatsen både som underviser, myndighedssagsbehandler, vejleder og områdechef. Her har jeg arbejdet med mennesker i vanskelige situationer enden på grund af af sygdom, hjemløshed, misbrug, ledighed eller andre komplekse problemstillinger. Det er herigennem, at min passion for empowerment tilgangen er blevet vækket.
Empowerment tilgangen er og bliver omdrejningspunktet for mig i mit arbejde. Hvordan empowerment tilgangen kan gøre en forskel for dig som fagprofessionel, er det, der får mit hjerte til at banke og som har ført til bøgerne Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til empowerment og integritet og Skam i professionelle relationer.
Jeg har en kandidatgrad i religionssociologi og oldtidskundskab, som har givet mig en pragmatisk og eklektisk tilgang, hvor især sociologien, filosofien og psykologien spiller en afgørende rolle i min måde at se verden på.
Derfor er refleksionsspørgsmål noget af det, der gennemsyrer begge mine bøger og tilgang i praksis og etik og det værdige møde er den røde tråd.
Vi har brug for at tale om skam, hvis vi vil omsorgstræthed, forråelse og uværdighed til livs i hjælperprofessionerne.
Skam i professionelle relationer giver en introduktion til skammens væsen og beskriver, hvorfor vi som praktikere skal forholde os reflekteret til ikke bare vores eget følelsesliv, men også til hvad der rører sig i de mennesker, vi skal hjælpe. Vores skam er nemlig en følelsesmæssig stopklods, der hjælper os til ikke at krænke andre. Samtidig giver bogen talrige eksempler på, hvor galt det kan gå, når vi ignorerer skammen, og den derfor bliver giftig og destruktiv i den professionelle relation.
Du kan høre mig fortælle om skammen i praksis i Socialt Indbliks Podcast Forråelsens ansigter.
Har udgivet 1-3 titler
Jeg bygger bro mellem teori og praksis
De seneste mange år har jeg holdt oplæg om empowerment tilgangen, skam i professionelle relationer og misbrugsproblemer, hvilket jeg bl.a. har gjort i flere kommuner og konferencer indenfor beskæftigelsesområdet, Psykiatri og sundhedsområdet.
Heriblandt:
- Psykiatrifonden
- STAR & Socialstyrelsen
- Depressionsforeningen
- Seminarer.dk
- Kræftens Bekæmpelse og Trygfonden
- Københavns Universitet
- KP
Derudover laver jeg leder- og medarbejderudvikling og underviser på coachuddannelserne hos Marselisborg Work & Life med afsæt i empowerment tilgangen.
Samfundslitteratur Akademisk Forlag
Skam i professionelle relationer, 2022, Samfundslitteratur
Sagsbehandler på rette kurs: kompasset til empowerment og integritet
Forfatteren