Udgivelser
Har udgivet 4-9 titler
Jeg er fysiker og bevidsthedsforsker. Og så er jeg digter og forfatter.
Jeg skriver på trilogien "Det Nye Univers" som er mit svar på, hvordan vi mennesker i fællesskab kommer gennem den dybe forandring, jorden er inde i.
Bind 1 er udkommet og hedder "Vejen til Livet - Bevidstheden er Nøglen". Den udfolder et verdensbillede, hvor videnskab og spiritualitet smelter sammen. Det er en brugsbog, en rejse og en udviklingshistorie ind i kroppen, ind i sjælen, ud i universet.
Jeg skriver til dig, der mærker et kald indefra: en længsel efter helhed og mening i en kompleks verden. en søgen efter svar på, hvem vi er, og hvad vi kan gøre.
Bevidsthed er nøglen. Bevidsthed er grundstoffet i det nye verdensbillede. Jeg har erfaret, at fysikernes kvantefelter er bevidsthedsfelter. Den højere bevidsthed rummer nøgler til fremtiden. Jeg følger tre tråde. Sundhed, samskabelse og eksistens.
Sundhed. Den højere bevidsthed er en del af vores selvhelbredende kræfter og dermed en nøgle til at forebygge og håndtere sygdom. Det kan vi praktisere via indre dialog.
Vi kan tale med vore celler, og det er vejen til at håndtere vores sundhed. Og vi kan gå dybere ind, til atomerne og til de magiske kvantelag. Og vi kan gå dybere endnu, ind i en overgivelse, hvor de guddommelige kræfter bliver helbredende og vejledende.
Samskabelse. Vi kan bruge den højere bevidsthed til nye Samarbejds- og Ledelsesformer. Fremtiden handler om holistisk ledelse med evolutionære formål og samskabelse med det højere. Det kan bruges overalt, fra bofællesskaber og frivillige sammenhænge til virksomheder og politik.
Vi kan opfatte en virksomhed som et væsen med bevidsthed, og vi kan samarbejde med denne bevidsthed via meditation. Hvad ønsker virksomheden, vi skal gøre? Hvilke behov, ønsker og forslag har den. Jeg skriver om det og kommer gerne ud og fortæller om, hvordan man kan praktisere det.
Det eksistentielle. Det nye og større verdensbillede rummer essensen i Niels Bohrs berømte udsagn om kvantefysikken:
”Vi er en del af det vi undersøger. Den objektive iagttager findes ikke.”
Hvem er vi så? Jeg er optaget af spørgsmålet om, hvem vi er – og ikke mindst om, hvordan vi bliver den, vi er. Bliver mere hele. Gladere. jeg ældes med glæde.
Det handler trilogien om, og det handler mine digte om. de tre små samlinger af meditative metamorfoser.
Har udgivet 4-9 titler
Forfatter i Stuen (idé under udvikling)
Foredrag
Oplæsning
Samtale/interview
'Forfatter i Stuen'
Jeg bor i Odsherred og kører til Nordvest-Sjælland, inden for cirklen Hundested – København – Ringsted – Korsør.
Jeg vil gerne tale om bevidsthed og den højere bevidstheds praktiske betydning for vores liv: det kan være praktisk med øvelser eller mere eksistentielt, filosofisk, samtalende.
Eksempler er
- Selvaccept og hvordan vi finder den dybere kærlighed til os selv.
Her indgår øvelser.
- Lykken er noget vi finder i os selv. Det eksistentielle, en mere filosofisk samtale om, hvem vi er.
- Den Nye Sundhed: Den højere bevidsthed som del af vores selvhelbredende kræfter. Vi kan tale med vore celler.
- Hvad kan vi gøre når vi bliver syge? Fra Corona via funktionelle lidelser til kræft.
- Den højere bevidsthed i det daglige liv, i bofællesskaber og frivillige sammenhænge, eller i virksomheder og politik. Fremtiden er at samskabe med den højere bevidsthed.
- Døden og støtte til døende, med udgangspunkt i mit eget liv, hvor jeg i 15 år har arbejdet med støtte til døende - efter at jeg oplevede storheden i at følge et menneske i døden..
-
Uanset emne kan aftenen tage en praktisk retning med øvelser eller en ren samtale ud fra mit oplæg.
5-10 deltagere.
bod.dk
Vejen til Livet - Bevidsthed er Nøglen. (Det Nye Univers bind 1, Bod maj 2025)
Den Vi Er - Den Magiske bevidsthed. (Det Nye Univers bind 2, undervejs)
De Syv Vise (Bod 2020)
Magien i Intetheden (Bod 2020)
Det Evige Nu (Bod 2020)
Forfatteren