Dato for interview
juni 2023
Af Karsten Pers og Sarah Jacobsen
Gittemie Eriksen er født 1972 og vokset op på Nordfalster. Hun har læst medicin og human ernæring, og startede karrieren som forsker på KVL og med arbejde i sundhedssektoren, før hun udgav sin første bog i 2012, krimien Bedraget. Siden er det blevet til en lang række krimier og romaner. Krimierne foregår primært på Falster, Lolland, Møn og Sydsjælland. Gittemie Eriksen skriver også en blog for forfattere, ligesom hun har udgivet en bog for forfattere, Genvejen til succes som forfatter. Gittemie har skrevet kriminoveller for ugebladet Hjemmet gennem en årrække.
Jeg har skrevet, tegnet og digtet historier siden min mor lærte mig at skrive som 3-årig. Jeg elsker at forsvinde ind i bogens univers og finde inspiration til og refleksion over mit eget liv i litteraturens verden. Jeg plejede at joke med at jeg måtte skifte skole efter 7. klasse, fordi jeg havde læst alle bøgerne på biblioteket. Jeg havde altid ønsket at blive forfatter, men fik at vide at det ikke kunne lade sig gøre i et lille land som Danmark. Det var først efter en stresssygemelding jeg begyndte at tage min skrivetrang alvorligt. En psykolog sendte mig hjem og lave noget jeg godt kunne li’ at gøre. Noget jeg kun gjorde for min egen skyld. Så jeg begyndte at skrive på en historie jeg havde haft i baghovedet siden jeg læste medicin.
Jeg har en intention om at nå at skrive i alle genrer, men hvis jeg skal finde en rød tråd i de skønlitterære bøger, så handler det om uretfærdighed mod kvinder og børn. Jeg har altid kæmpet for de svage og dem, der ikke kunne selv. Anmelderen, der skrev om min første udgivne kriminalroman, mente at jeg havde opfundet en ny undergenre, nemlig den erotiske krimi. Det syntes jeg var meget morsomt. Jeg tror den ramte noget i tidsånden, da den udkom i samme periode som bl.a. Fifty Shades. Udover det, udmærker de skønlitterære bøger sig ved at de ikke følger nogen plotstruktur, så som læser kan du ikke regne ud at midt i bogen kysser de og 50 sider før slutningen er der et plottwist. For sådan er livet ikke, så det er mine historier heller ikke.
Inspirationen finder jeg alle steder. Min udfordring har aldrig været at finde inspiration, snarere at undgå at få for meget inspiration. Jeg skriver gerne på 3-4-5 bøger ad gangen, så i perioder udkommer der flere bøger lige efter hinanden, fordi jeg tilfældigvis er blevet færdig med flere på en gang. Men jeg bruger meget den viden jeg har. Det er også derfor den kvindelige hovedperson i mine krimier er retsmediciner - det er en verden jeg kender. Når jeg går i gang med en historie, ved jeg heller ikke om det bliver til en novelle eller en hel roman.
En ny bog starter ofte i noter på min iPhone. Det kan være et plot der lander, mens jeg venter på af få udleveret en pakke hos købmanden, i en samtale med en veninde eller efter at have læst en artikel. Så skriver jeg bare alle de sætninger ned, som jeg har i hovedet. Næste gang jeg sætter mig til computeren, skriver jeg måske lidt mere til. Jeg researcher aldrig, før jeg skriver en bog. Jeg er generelt nysgerrig og læser meget om alt muligt. Læser flere aviser hver dag og følger med i verden omkring mig. Den viden trækker jeg på, når jeg skriver.
Først når jeg har skrevet hele historien, begynder jeg at researche. Det kan handle om, hvilket våben politiet bruger, om forsamlingshuset i en by er i gule mursten eller hvidkalket. Sådan nogle ting. Undtagelsen var romanen Kleopatras arv, hvor jeg skrev om en virkelig person og virkelige begivenheder. Der var jeg nødt til at researche hele tiden. Jeg kunne ikke skrive om at Kleopatra og Markus Antonius skålede uden at vide, om de overhovedet skålede dengang, og hvordan de i givet fald gjorde det og i hvad. Derfor var jeg også fem år om at skrive den bog. Men alt skal kunne lade sig gøre. Hvis Lars fx er bundet med gaffertape og kommer fri, så er jeg jo nødt til at afprøve det på en mand, så det er realistisk. Måske er det derfor jeg blev skilt…
Jeg sætter mig ikke og skriver rigtigt, før hele bogen ligesom er landet i mit hoved. Når den er det, så føler jeg nærmest at jeg bare downloader den gennem fingrene. Så er jeg i fuldstændigt flow og skriver over 1.000 ord i timen. Efter alt er skrevet ned, starter mine redigeringsrunder. Den første er faktatjek, som nævnt før. Så ser jeg på sprog, sætningsopbygning, navne - nogen gange er der tre, der hedder Carl i samme historie og det er ikke så hensigtsmæssigt. Jeg bruger også betalæsere. Jeg har betalæsere, der ser på sprog, andre der ser på handling eller karakterer. Det er et godt samarbejde.
Jeg har udgivet over 20 bøger siden 2012 og de betyder alle noget særligt for mig, men den første, Bedraget, er helt klart den, der har haft den største betydning. Det var den, der fik mig ind i forskellige forfatternetværk, som NewPub og det hedengangne StORDstrømmen. Jeg har haft stort udbytte af de netværk, og mange venskaber er startet der. Jeg fik idéen til Bedraget, mens jeg læste medicin og oplevede at mange af mine medstuderende forsvandt fra studiet, uden os, der var tilbage, fik at vide, hvor de forsvandt hen. Når lig, dissektioner og mørke, underjordiske gange er ens hverdag, så var der ikke langt til krimiens verden.
Som forfatter skal man kunne klare at få en masse afslag, og dem har jeg også fået mange af. Men et forlag bed på og ville udgive Bedraget. Vi var rigtig langt i processen og jeg havde bl.a. godkendt en forside, da redaktøren ville have mig til at ændre stedet krimien foregik. De mente pludselig ikke at en krimi kunne foregå på Falster, men kunne til nød acceptere Møn, hvis det skulle være. Det sagde jeg nej tak til og tænkte på vej ud af døren, at så gør jeg det da bare selv. Jeg havde tidligere været selvstændig konsulent og her udgivet masser af pdf’er, så jeg så det ikke som en stor opgave. Heldigvis, for hvis jeg havde vidst, hvor meget jeg skulle have styr på, så er jeg ikke sikker på, jeg nogensinde havde kastet mig over det.
Da Bedraget udkom var Saxo i gang med at opbygge en portal for selvudgivelse og jeg kom med i deres testpanel. Så bog nummer 2 udkom, da den gik i luften blot et par måneder senere. Portalen gjorde det nemt at komme ud med også kortere bøger og jeg fandt en model med hyppig udgivelse, der fungerede godt. Desværre begyndte de at ændre i portalen oftere og oftere og hver gang glemte systemet ens salg, så til sidst sagde jeg farvel til Saxo.
Fordelen ved selv at udgive er klart at man har hele kontrollen selv. Der er ingen, der bestemmer, hvad du skriver om, om emnet er for smalt, politisk korrekt osv. Til gengæld kommer du selv til at stå på mål for alle de folk, du hyrer ind. Som ofte kommer de til at tjene mere på den enkelte bog end du gør. Det kan godt være en udfordring, især indtil du har fundet de gode folk, der leverer som aftalt osv. Som selvudgiver tjener du også mere på den enkelte bog.
På minussiden er, at systemet stadig ikke er så glade for selvudgivere. Det er sværere at blive anmeldt i de store aviser, at få lektørudtalelse, at komme på bibliotekernes hylde, at få priser og ikke mindst tilskud til oplæsninger osv. Senest har Kulturstyrelsen indført at krimiforfattere slet ikke kan få støtte til oplæsninger og foredrag. Så der er en del diskrimination i branchen stadigvæk.
Jeg oplever jo ikke at du er mere værd som lønmodtager, end som selvstændig erhvervsdrivende. Men sådan er det bare på bogmarkedet.
I starten syntes jeg det var svært at finde de kompetente folk at samarbejde med som selvudgiver, eller selvstændig forfatter som jeg foretrækker at kalde det. Der var helt sikkert folk, der malkede mig og misbrugte min uvidenhed. Men med tiden har jeg fundet rigtig gode folk hele vejen rundt. Jeg har et par rigtig dygtige korrekturlæsere, nogle engagerede betalæsere, dygtige redaktører osv., og ikke mindst er jeg rigtig glad for mit samarbejde med de dygtige folk hos BoD, som jeg oplever har gjort mere for mig end jeg hører mange forlag gør. Ved at lade dem stå for distribution, forsendelse osv. kan jeg koncentrere mig om de ting, jeg er bedre til og synes er sjovere. Som at lave noget lækker grafik og skrive selvfølgelig.
Jeg er i gang med hele lydbogsproduktionen. Har faktisk været det siden før Corona-nedlukningerne, men der var ikke rigtig ro til at indtale, når begge børnene var hjemme fra skole. På det seneste har jeg dog været mere optaget af at få mine bøger ud på det engelsksprogede marked, fordi jeg oplever at der bliver udrullet flere og flere benspænd for os selvudgivere her i Danmark, så jeg vil ud til et større marked. Indtil videre har jeg fået fem bøger ud på engelsk på fem år. Nogle er skrevet direkte på engelsk, som fx min digtsamling, Echoes of the Past, der er en hyldest til flere af fortidens store forfattere.
Da jeg startede som forfatter solgte jeg ikke særlig mange ebøger. E-bogen var helt ny dengang i 2012, men det ændrede sig hurtigt. Få år senere solgte jeg 50 e-bøger hver gang jeg solgte en papirbog og i dag er det snarere et par hundrede bøger for hver papirbog. Og der er ingen tvivl om at markedet efterhånden er flyttet over på lydbøger, derfor er det også så vigtigt at komme med der også.
Jeg har sendt et par lydbidder ud til mine nyhedsbrevsfølgere, så jeg er på vej, det bliver dog nok på det engelsksprogede marked først. Udgiften tjener sig hurtigere hjem der.
For mig fungerer det godt at samle læserne på mit nyhedsbrev. Det er her jeg lægger min energi markedsføringsmæssigt. Jeg går ikke op i, hvor mange følgere jeg har på sociale medier, for dem kan jeg ikke bruge til så meget. Meta kan så let som ingenting ændre i algoritmerne, så de ikke får lov til at se det, jeg lægger op alligevel, så det virker ikke som om det er energien værd. Jeg har også haft for mange negative oplevelser med det og er et par gange rendt ind i stalkere, så i lange perioder er jeg slet ikke på de sociale medier.
Men min nyhedsbrevsliste er min egen og med den måde jeg har bygget det op på, så har jeg stort set kun dedikerede læsere. Det betyder at jeg har åbningsrater på 70-90%, når jeg sender et nyhedsbrev ud. De andre er siet fra. Det betyder, at når jeg udgiver en ny bog, så kan jeg sende et nyhedsbrev ud og tjene udgifterne hjem, inden bogens udgivelsesdato. På den måde har jeg aldrig penge ude og hænge, selv om jeg udgiver selv og dermed afholder alle udgifterne selv.
Jeg fokuserer altid min markedsføring på at få læserne ind på mit nyhedsbrev, og jeg giver dem ofte gaver i form af noveller, lydbøger, bag-scenen-historier osv. Jeg stiller også af og til spørgsmål, som fx hvilken seværdighed skal jeg have med i en bog om det her emne? Hvor er et godt sted til en biljagt på Nordfalster? Hvor køber man ind, hvis man bor syd for Nakskov? Det er nyttig viden for mig og det engagerer læserne. Gør dem nysgerrige på om jeg har netop deres forslag med. Og så fortæller de deres venner, familie, kollegaer osv. om det.
Jeg synes det er en succes, hver gang jeg er færdig med en bog. Hver gang det lykkes mig at få det til at give mening, når jeg skriver på den måde jeg gør, hvor jeg ikke skriver outline og plotter og alt det, men skriver på mange forskellige på en gang, og forskellige steder i bogen på en gang. Det er altid en overraskelse for mig at der er sammenhæng, når jeg læser den igennem første gang. Det er også en succes for mig, hver gang jeg får en ny læser, hver gang en, der har læst en af mine bøger køber den næste og hele serien. Det føltes også som en succes, da jeg kunne leve af at være forfatter. Desværre stak alle de corona-nedlukninger en kæp i hjulet på det og kostede mig rigtig mange penge. Det er også en succes, når læserne skriver og spørger, hvornår den næste bog kommer. Det føles som en stor ære at de ligefrem venter på det.
Jeg tjente på et tidspunkt nok til at kunne leve af det, men min nu eksmand syntes det var for usikkert, så jeg fik et deltidsjob. I dag, hvor mine børn er flyttet hjemmefra, har jeg dog et fuldtidsjob, som jeg er rigtig glad for og trives godt med. Det er rart at komme ud og møde skønne mennesker. Så man kan sige at i dag er min hobby at skrive - eller mit lønjob er min hobby. Jeg bruger cirka lige mange timer på hver.
Jeg har altid kunnet skrive, så selv da børnene var mindre var det ikke et problem at få tid til det. Jeg har et gennemsnit på to bøger om året, det tror jeg er meget passende. Jeg skriver ofte på min iPhone, som jo er lige ved hånden, når jeg har lidt ventetid. Jeg kunne godt vælge at skære ned på min levevis, bo billigere, droppe Jaguaren osv., men det har jeg ikke lyst til. Livet skal også være værd at leve og jeg vil gerne kunne hjælpe børnene, mens de studerer.
Da jeg endelig havde fået udgivet min første bog, gik der ikke så lang tid, før jeg begyndte at blive inviteret ud og holde foredrag. Jeg havde regnet med at det var min krimi og mine hovedpersoner, jeg skulle fortælle om, men det, folk var nysgerrige på, var måden jeg var forfatter på. Det at jeg betragtede mit forfatterskab som en virksomhed og derfor havde hjemmeside, nyhedsbrev, visitkort osv. Det syntes jeg var lidt irriterende, så jeg samlede min viden på en blog, forfatterbranding.dk, og sidenhen i en bog, Genvejen til succes som forfatter. Det hjælp selvfølgelig ikke på det, så nu lever jeg bare med at det oftere er det folk vil høre om og synes også det er sjovt at se folk vokse som forfattere og komme ud med deres kreativitet.
Jeg skriver selvfølgelig på den næste Pia Holm krimi. Den er jeg altid i gang med samtidig med at den foregående udkommer. Så har jeg siden pandemien ramte været i gang med en historie der foregår i år 2040 om verden efter tre pandemier og krig. Den stoppede jeg dog med at skrive på, da pandemien ramte. Det blev lidt for virkeligt.
Den bog, der formentlig bliver den næste, der udkommer, hedder True Self. Den startede som en app, jeg udviklede. Det lykkedes dog aldrig at få Apple til at godkende den, men den var ude i et stykke tid på Android. Den handler om at finde ind til kernen af, hvem du er. At opbygge gode rutiner, der kan støtte dig, hvis du kommer i modvind. At leve autentisk og skabe det liv, man ønsker i stedt for blot at leve det liv, man får. Nu har jeg i stedet omdannet det til en bog med tilhørende hjemmeside, hvor man så kan hente de lydfiler, der ellers lå i appen.
juni 2023
Fiktion
Eget forlag
10+
NewPub, Dansk Forfatterforening
