Udgivelser
Har udgivet 1-3 titler
I "Carnivora" var spørgsmålet, hvad nu hvis vi opdrættede mennesker? Hvad skulle der til, før vi ville være ok med det? Vi gør det jo med dyr hele tiden. Først er en der afstandtagen - vi kalder dem ikke mennesker, de er en anden slags, det er os og dem. Så er der vaner - hvis vi er vokset op med noget, kan det være svært at stille spørgsmålstegn ved.
Så er der en helt masse andet som normer, behovet for at passe ind, frygten for at blive dømt, konsekvensen ved at skulle ændre hele sin adfærd og livsstil, med videre og videre. Det er ikke sværere at forestille sig, end at vi kan kigge tilbage på vores behandling af slaver, hvor grufulde ting blev anset som en del af hverdagen. 'De var jo ikke den samme slags levende individer som os.'
En kannibalbog kan lyde voldsomt, men den vil mere end sin makabre præmis. Menneskene der bliver opdrættet (homo cibus) er blot sat ind i den kontekst, som vi allerede behandler grise og køer på, og det kan både provokere, men også lede til enormt spændende etiske diskussioner om behandlingen af levende individer. En del af bogen foregår således i en folkeskoleklasse, hvor netop disse diskussioner bliver præsenteret. Bogen er oplagt som udgangspunkt for diskussioner om etik og moral, og kan bruges fra de større folkeskoleklasser og i gymnasiet.
Bibliotekat:
"Stor anbefaling. Jeg elskede den."
[Fuld anmeldelse her: https://www.instagram.com/p/Cm5s1FrjFdr/ ]
Bogblogger.dk:
”Med sin debut formår hun at blande forskellige genre i et modigt, dystopisk univers. Jeg har læst andre romaer der har prøvet, men fejlet i samme genre, så jeg er virkelig begejstret over, hvordan Stadsbjerg formår at skrive en roman, der lykkes med at ville en masse – en ambition der tit kan resultere i, at man ikke lykkes med noget.”
[Fuld anmeldelse her: https://bogblogger.dk/?p=59930 ]
Litteratursiden:
”Det er særligt Stadsbjergs fænomenale talent for at beskrive følelser og sensoriske indtryk med et vidunderligt sanseligt sprog, der gør det nemt at lade sig rive med og leve sig ind i hovedpersonens oplevelser. Produktion af menneskekød til forbrug lyder langt ude, men det føles ikke så usandsynligt, når man læser denne bog, og det er uhyggeligt.”
[Fuld anmeldelse her: https://litteratursiden.dk/anmeldelser/carnivora ]
Har udgivet 1-3 titler
Emner:
- "Carnivora". Dialog om romanen, de etiske spørgsmål, formål og tilbliven
- "Carnivora". Oplæsning.
- Fra forfatterspire til udgivet forfatter. Vejen dertil, råd og erfaring
- Bogblogger og litteraturformidler. Hvordan bliver man bogblogger, hvad indebærer det, råd og erfaring
Dansk Forfatterforening
Forlaget Futurum
"Carnivora", 2022, Forlaget Futurum
Forfatteren