Jeg er en af landets mest benyttede lydbogsindlæsere (ca. 300 lydbøger siden 2002). Selv har jeg udgivet en fodboldkrimi om VM i 2002, en erindringsroman om min tid på Bakken i 60’erne, en dramatisk dialog om psykoterapi og fem digtsamlinger. Alle titler findes som lydbøger indlæst af mig selv. I 90’erne var jeg fodboldkommentator på TV3. Jeg arbejder også på Det Kongelige Teater som foyermedarbejder og har produceret 80 episoder af podcasten ‘hørt - spørg om lydbøger’ hos Podimo. Intet gør mig mere glad end mødet med lyttere, læsere og andre med åbne hjerter og frikort til sindets kringelkroge.

Udgivelser

Har udgivet 4-9 titler

Jeg kan bookes til

Lydbøger. Hvordan indlæser man sådan en? Er det svært? Fælder og sproglige udfordringer når teksten skifter fra skrift til mund. Om at få sin barndomsdrøm om at blive fodboldkommentator opfyldt. Blive den nye (og bedre) Gunnar ‘Nu’ Hansen. Jeg kan også fortælle om ‘hende den lyshårede fra bowlingklubben’ fra min papegøjelyriske digtsamling ‘fabulator’. Der er andre underholdende tekster - fx tre anti-digte. Desuden kan jeg tale om bamser. Længe. Og om barndomssomrene på Dyrehavsbakken i 60’erne.

Medlem af

NewPub

Forlag forfatteren har udgivet på

Forum, Ostenfeld, Frother, Lytteratur, BoD

Titler

fabulator, 2011 Ostenfeld forlag
Ottodidakt, 2020, fem digtsamlinger i én lydbog, Lytteratur
tyve, tyve, 2020, digtsamling som lydbog, Lytteratur
Bakken - noget om snakken, knæk nakken, 2016, e-bog/lydbog, Lytteratur 2019
Mord på landsholdet, 2002, fodboldkrimi, Forum
Jeg kan ikke sove, dramatisk dialog, 2010, BoD
Blindforsøg (BoD), Nogens (BoD), Beologi (forlaget Frother), Opløselige (BoD) digtsamlinger

Kontaktinfo er til:

Forfatteren

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.