Jeg har en dansk-græsk baggrund og har altid været interesseret i sprog og kommunikation, som jeg har studeret og arbejdet med i både Danmark og udlandet.

Mine bøger henvender sig til læsere, bogklupper og pårørendegrupper, der interesserer sig for livshistorier om familie, kærlighed, sygdom og tab, historie og romance, inspireret af virkeligheden og fortalt med ærlighed, humor og følelsesmæssig resonans.

I 2019 debuterede jeg som forfatter med Min fars sidste rejse, der fik fire stjerner i Kristeligt Dagblad. I bogen fortæller jeg om mine oplevelser og erfaringer med min fars Alzheimers sygdom, den følelsesmæssige vægt af ansvar, udfordringerne i den daglige pleje og de til tider chokerende situationer, som opstår, når hukommelsen gradvis svigter. Læge Allan Moos anbefaler den som en selvhjælpsbog for pårørende, både på det følelsesmæssige og praktiske plan.

Se mere her. Se også min Facebookside Livshistorier.

I 2024 udkom jeg med Den brune kuffert, en historisk slægtsroman om krig, kvindeliv og kærlighed, der udspiller sig i Grækenland og er inspireret af min mors liv. Vi følger Eva under den tyske besættelse på Kreta, og senere som nyuddannet sygeplejerske midt i den græske borgerkrig, før hun finder ønskejobbet som forstander for et børnesanatorie. Hendes indre ro bliver imidlertid forstyrret, da hun møder en dansk ingeniør. Det tvinger hende til at tage en beslutning, der vil ændre hendes liv for altid. Det er en historie om familiesammenhold, afsavn, krigens menneskelige omkostninger, stærke venskaber og kærlighed mellem to mennesker med forskellig kulturel baggrund.  Se mere her

Se anmeldelser af Den brune kuffertLitteraturklubben og Bogvægten.

Sociale medier
Udgivelser

Har udgivet 1-3 titler

Jeg kan bookes til

Forfatter i Stuen
Foredrag
Oplæsning
Samtale/Interview
Debat
Ekspertkommentator

Jeg kan også inviteres som 'Forfatter i Stuen':

'Forfatter i Stuen'

‘FORFATTER I STUEN’ - Forfatterens info og vilkår

Jeg vil meget gerne i kontakt og dialog med mine læsere om mine to bøger via foredrag, oplæsning og samtale inden for rammerne af Forfatter i Stuen. Jeg bor i Lyngby-Taarbæk og kan bookes til arrangementer på Sjælland i ca. én til halvanden times kørselsafstand. Deltagerantal 6-12.

Forlag forfatteren har udgivet på

Trykværket

Titler

Den brune kuffert

Min fars sidste rejse

Kontaktinfo er til:

Forfatteren

Send e-mail til forfatteren

    Når du sender en besked accepterer du samtidigt vores cookies- og privatlivspolitik.