af Karsten Pers 5. januar 2026

Når tallene peger i modsatte retninger

.

Nedgang i antal forlag og udgivelser – vækst i salg og læsning. Bogpanelets Årsrapport 2025 tegner et billede af en bogbranche i bevægelse – men ikke i én entydig retning. Tværtimod peger tallene på flere samtidige og til dels modstridende udviklinger, som kalder på nysgerrighed snarere end hurtige konklusioner. Der er mange data, som ikke er til rådighed, så dette er en forsigtig læsning af rapporten – og en åben invitation til fælles udforskning. 

( Find links til rapporten nederst på siden )

.

Bogpanelets årsrapport 2025 udkom lige før jul – som den 11. i rækken siden 2015. Rapporten er blevet et uvurderligt værktøj for branchen til at udpege og kortlægge tendenser og udfordringer.

Dette års rapport viser på den ene side, at den fysiske bog står stærkere end i mange år. Styksalget stiger, bibliotekernes samlede udlån er på det højeste niveau i et årti, og materialebudgetterne til bøger er igen vokset – også når der korrigeres for inflation. Fagbøger er fortsat den største enkeltgenre i fysisk salg, og dansk originalsproget litteratur udgør stadig rygraden i markedet.

På den anden side dokumenterer rapporten et markant fald i antallet af nye udgivelser. Færre nye titler, færre forlag med nye udgivelser – og særligt et tydeligt fald blandt små forlag, mikroforlag og andre typer udgivere med få årlige titler. Det gælder især den dansksprogede faglitteratur, som nu har været faldende tre år i træk.

Men hvordan giver det mening, at efterspørgsel, brug og synlighed stiger – samtidig med at udbuddet af nye bøger falder?

Rapporten peger selv på den mulige forklaring, at forlagene i stigende grad koncentrerer ressourcerne om færre titler, som forventes at sælge bedre. Det kan give bedre økonomi pr. titel – men indebærer til gengæld en risiko for, at smalle, eksperimenterende eller meget specialiserede bøger får sværere vilkår.

.

.

Når man dykker ned i bilagsmaterialet, bliver billedet mere nuanceret. Her fremgår det bl.a., at mindre forlags titler i gennemsnit klarer sig relativt godt på eReolen, målt pr. titel. Det peger på, at synlighed og brug ikke nødvendigvis er problemet. Tværtimod synes læsere og biblioteker fortsat at efterspørge bredde – også uden for de største forlags kataloger.

Rapporten peger også på et fald i forlagenes digitale udgivelser, især e- og lydbøger, og knytter dette til streamingmarkedets ændrede logik: Platformene udgiver i stigende grad egne titler, som ikke indgår i de nationale bibliografiske og statistiske systemer, og forlagenes økonomiske incitament til at digitalisere nye titler kan være svækket af lave og uigennemsigtige afregningsmodeller. Dermed bliver en voksende del af markedet reelt usynligt i tallene.

Det fører til et mere metodisk spørgsmål, som ikke fylder meget i rapporten, men som kan have betydning for tolkningen – især når fokus rettes mod mikroforlag og selvudgivere.

Rapporten gør selv opmærksom på, at dens salgstal bygger på:

– indberetninger fra udvalgte medlemsforlag i Danske Forlag

– salg til eReolen via Publizon

– fysisk bogsalg via Fonden DBK

Ifølge Danske Forlag dækker dette ca. 85 % af det samlede bogmarked. Det er formentlig korrekt i økonomisk forstand. DBK er den suverænt største distributør, og de store og mellemstore forlag er solidt repræsenteret i datagrundlaget.

Men her opstår en mulig skævhed:
Den anden (og meget mindre) bogdistributør, Dafolo, nævnes ikke og inddrages ikke i statistikken. Dafolo varetager dog distribution for mere end 300 forlag og udgivere, og er en populær distributør blandt mange mikroforlag og selvudgivere

Det betyder ikke, at rapportens tal er forkerte. Men det betyder, at:

• Mikroforlagenes omsætning kan være undervægtet
• Mikroforlagenes aktivitet, robusthed og fortsatte virke kan være undervurderet

Og dertil kommer en tendens til at de mindste udgivere vælger at sælge alene fra egen webshop og på f.eks. kurser, messer og gennem museumsbutikker. Lager og distribution udgør nemlig nemt så stor en del af en bogs omkostninger, at det for mange små nicheudgivere ikke kan svare sig at benytte de traditionelle distributionskanaler.

Hvis en del af mikroforlagenes distribution og salg ligger uden for de kilder, der måles på, kan faldet altså fremstå stejlere og mere definitivt, end det faktisk er.

.

.

Samlet tegner der sig et billede af en branche, hvor risiko, økonomi, likviditet og arbejdsvilkår har fået større betydning for, hvad der faktisk bliver til en ny bog – og hvilke kanaler salget foregår i.

.

Åbne spørgsmål til fælles udforskning

I stedet for at konkludere vil jeg invitere til refleksion, og er du med i NewPublishing-gruppen på Facebook kan du deltage i erfaringsudveksling der.

> Oplever små forlag og selvstændige udgivere, at risikoen ved nye udgivelser er vokset, selv når der er et tydeligt publikum?

> Er det i stigende grad arbejdsvilkår og økonomisk bæreevne, snarere end manglende læsere, der afgør, om en bog bliver udgivet?

> Har fagbogen – især den smalle eller praksisnære – mistet sin rolle som selvstændigt økonomisk projekt og fået karakter af et afledt produkt (vidensdeling, legitimering, branding)?

> Hvad betyder det for mikroforlagene, at en større del af den faktiske distribution og omsætning muligvis ligger uden for de statistikker, som danner grundlag for branchens selvforståelse?

> Ser vi et midlertidigt tilbageslag – eller en mere varig omstilling i, hvem der kan og tør udgive nye bøger?

.

Note: Jeg sidder selv i Bogpanelets følgegruppe, som repræsentant for selvudgiverfeltet.

.

Bogpanelets årsrapport 2025

Bogpanelets årsrapport 2025 – bilag

Bogpanelets side under Kulturministeriet