Hvad siger branchen og medierne om afskaffelsen af bogmomsen?

Af Karsten Pers

I årtier har bogbranchen argumenteret for at fjerne den danske bogmoms, der med sine 25 procent har været blandt verdens højeste. Nu ser det ud til at kunne blive virkelighed, hvis finansloven går igennem. Reaktionen var forudsigelig: Jubel blandt forlag, boghandlere og mange forfattere. Nulmoms lover billigere bøger, et stærkere hjemmemarked og bedre vilkår i hele værdikæden. Der er næppe tvivl om, at en afskaffelse vil være et økonomisk boost – både for forlag og boghandlere.

Men hvor let er det i praksis? Et kig på de mange kommentarer, der er strømmet frem i medierne og fra branchefolk, viser, at begejstringen ledsages af store spørgsmålstegn. Hvad tæller egentlig som en “bog”? Hvordan vil forlag og boghandlere håndtere prisdannelsen – vil hele gevinsten gå videre til forbrugerne? Vil de lavere priser virkelig få flere til at læse, eller blot få de allerede læsende til at købe lidt mere? Og hvad med støtteordninger som bibliotekspengene – kan de blive politisk udsatte, hvis momsen som finansieringsgrundlag fjernes?

Kort sagt: Nulmoms fremstår som en historisk sejr for branchen, men samtidig som begyndelsen på en ny diskussion. Forventningen er klare gevinster, men usikkerheden om de langsigtede konsekvenser er stor, og mange udfordringer skal løses, hvis reformen skal leve op til sit fulde potentiale.

Danske Forlag og Berlingske: Et demokratisk løft

Danske Forlag har i årevis arbejdet for at få bogmomsen væk. I en kommentar bragt i Berlingske i foråret blev der argumenteret for, at lavere priser vil styrke både læsning, dannelse og demokrati. En analyse fra Dansk Erhverv blev fremhævet: 23 procent af danskerne svarer, at de ville købe flere bøger, hvis priserne faldt med 20 procent – blandt de 18-29-årige er det hele 41 procent. Det bruges som argument for, at nulmomsen særligt kan få unge til at købe flere bøger.

Boghandleren: Gevinsten skal fordeles

Michael Bjørn Nelleman fra Thiemers Magasin reagerede spontant og glædesstrålende, da regeringen meldte planerne ud. For ham er nulmomsen en “indlysende god idé”, som mange har kæmpet for. Han præsenterede et konkret forslag til, hvordan de 25 procent kunne fordeles: 10 procent til højere royalty for forfatterne, 10 procent til lavere priser for læserne og 5 procent til bedre papir, bind og grafisk udtryk. Hans pointe er klar: Hvis gevinsten fordeles klogt, kan både forfattere, læsere og bogens kvalitet styrkes på én gang.

Danmarks Biblioteksforening: En stor dag – men ikke hele løsningen

Danmarks Biblioteksforening kaldte det “en meget stor dag for bogen” og pegede på, at lavere priser kan gøre litteratur mere tilgængelig. Men samtidig understregede foreningen, at nulmomsen først og fremmest er erhvervspolitik – ikke en kulturpolitisk løsning på læsekrisen. For bibliotekerne betyder det heller ikke store fordele, da de allerede får refunderet moms. Skal læsevanerne ændres, kræves andre indsatser ved siden af.

Søndag Aften: Pandoras æske åbnes

Søndag Aften er mere kritisk og kalder afskaffelsen for en åbning af “Pandoras æske”. Første udfordring bliver at definere, hvad der egentlig tæller som en bog. Skal malebøger, notesbøger, noder og hybridpublikationer være momsfritaget? Artiklen peger også på, at prisudviklingen ikke er enkel at styre. Forlag kan have interesse i at hæve nettopriserne, så besparelsen ikke nødvendigvis når hele vejen til forbrugeren. Desuden fremhæves risikoen for, at biblioteker og uddannelsesinstitutioner kan komme i klemme, hvis nettopriserne ændrer sig, og dermed får færre bøger for deres budgetter.

Akademikerbladet: Studiebøger og piratkopiering

I Akademikerbladet blev det fremhævet, at især studiebøger vil falde markant i pris. Det kan ikke bare få flere til at købe deres bøger lovligt, men også mindske piratkopieringen, der har været et voksende problem blandt studerende. Branchen jubler generelt over forslaget og ser det som kulminationen på mange års lobbyarbejde.

Forfatteren: Risiko for de smalle stemmer

Forfatter og kommentator Kenneth Krabat har leveret en mere kritisk helhedsvurdering. I sin analyse på egen blog peger han på, at momsen også har fungeret som en indirekte finansieringskilde til støtteordninger som bibliotekspengene. Hvis momsen fjernes, bliver bibliotekspengene en ren udgiftspost i finansloven, og det kan gøre ordningen politisk sårbar. Konsekvensen kan blive færre midler til debutanter og smalle genrer, hvilket kan svække mangfoldigheden i dansk litteratur. Han foreslår derfor at supplere nulmomsen med målrettede fonde, der kan sikre støtte til de stemmer, markedet ikke alene kan bære.

Politiken: Realisme og erfaringer fra Sverige

Politiken beskrev nyheden som et muligt “rygstød til dansk kultur” og et redskab mod læsekrisen. Avisen spurgte dog, hvor realistisk det egentlig er, at billigere bøger kan ændre på danskernes læsevaner. I artiklen blev de svenske erfaringer trukket frem: Da Sverige i 2002 sænkede bogmomsen fra 25 til 6 procent, fulgte både prisfald og markante salgsløft – op mod 20 procent for skønlitteratur. Men selvom flere købte bøger, betød det ikke nødvendigvis, at nye læsere kom til. Det var især de allerede læsende, der lagde flere bøger i kurven. (Bagbetalingsmur)